Ny modeller for 2023 præsenteret i Salt Lake City

Mandag d. 8. august blev Sea-Doo og Can-Am 2023 modellerne præsenteret på en stor BRP konference i Salt Lake City i USA og en af nyhederne var en eksklusiv Sea-Doo. 

Sea-Doo RXP-X Apex 300 er en eksklusive high-performance vandscooter der kun kan fåes ved forudbestilling inden 20. september 2022. Der laves kun de maskiner der er bestilt, så det gælder om at være hurtig, hvis man øsnker noget helt specielt.

Der blev også præsenteret et helt nyt legetøj til sjov på vandet...desværre skal vi vente helt til 2024 før det kommer. Det er et hydrofoil board med elmotor.

Hydrofoil er en voksende trend og er her i 2022 slået rigtig igennem inden for surfing - dog uden motor. Men i USA er hydrofoil boards med en elmotor blevet et hit og inden længe vil de også være at finde i Danmark.

Sea-Doo er med på bølgen og præsenteret deres version til konferencen. Desværre er den først klar til sommeren 2024, men vi glæder os til at følge trenden.

Derudover blev 2023 modellerne for Can-Am også præsenteret, men mere om det i næste nyhedsupdate.